Åbne tilbud

De åbne tilbud rummer mange spændende aktiviteter lige fra hjælpe til at læse post til træning på hold og tilbud til pårørende

På Hjernecenter Randers har vi flere åbne tilbud, der er understøttet af medarbejdere. 

Tirsdagscafé - tirsdage kl. 12.00-13.30

Her kan du få hjælp til at læse din post og reagere på den, det gælder selvfølgelig også den post du får i din e-boks, du skal blot medbringe dit nem-id, så har vi computer til at logge ind på. Du kan også få hjælp til din smart phone, hvis du fx har brug for hjælp til apps. Der er også mulighed for fx at få hjælp til at skrive aftaler i kalenderen. Endelig er der også kaffe på kanden og tid til snak og hygge. 

Torsdagscafe - torsdage kl. 10.00-11.30

Om torsdagen er der også café, denne café har fokus på erfarings udveksling mellem borgerne. Oftest er der et mindre oplæg fra en af medarbejderne om et bestemt emne, dette danner grundlag for borgernes erfarings udveksling. Her på siden kan man se hvilke emner der er hvilke dage.

3. oktober: Hvad giver mig energi

10. oktober: Hvordan skaber jeg en meningsfyldt hverdag

17. oktober: Aflyst p.g.a. efterårsferie

Pårørendekurser

Hjernecenter Randers tilbyder et gratis kursus over seks fremmødegange fordelt over 2-3 måneder, hvor der er mulighed for at blive klogere på det at være pårørende til en person med skade på hjernen. Vi starter nyt hold op efter behov. Når et hold er startet, er der lukket for tilmelding, men du kan altid blive skrevet op til næste hold.
Der undervises fra kl. 16.30-18.00
For yderligere information og tilmelding; kontakt undertegnede, helst via mail: Lotte Sieg - Mail: lotte.sieg@randers.dk - Tlf.nr. 51429824

Pårørende aftener

To gange om året har vi pårørende aftener der handler om hjernen og følgeskader. På disse aftner er der mulighed for at blive klogere på hvordan det er at leve med en skade på hjernen og der er mulighed for at møde andre pårørende der står i samme situation. Der ligger altid en i foråret og en i efteråret. Når tiden nærmer sig, vil vi her på siden annoncere nærmere. Næste gang bliver i foråret 2020.

Vi afholder ligeledes fire pårørende aftener om året, der særligt henvender sig til pårørende til borgere med sprog og tale vanskeligheder. På disse aftner vil der være et særligt fokus på hverdagssamtalerne.
Den næste af disse aftner afholdes  den 8. oktober kl. 16.30

Du kan se mere ved at følge linket herunder.