Pårørendekurser
Hjernecenter Randers tilbyder et gratis kursus over seks fremmødegange fordelt over 2-3 måneder, hvor der er mulighed for at blive klogere på det at være pårørende til en person med skade på hjernen. Vi starter nyt hold op efter behov. Når et hold er startet, er der lukket for tilmelding, men du kan altid blive skrevet op til næste hold.
Der undervises fra kl. 18:00-19.30
For yderligere information og tilmelding; kontakt ann-mai.sloth.andersen@randers.dk - Tlf.nr. 29 42 47 89
Pårørendeaftener
To gange om året har vi pårørendeaftener, der handler om hjernen og følgeskader. På disse aftener er der mulighed for at blive klogere på, hvordan det er at leve med en skade på hjernen, og der er mulighed for at møde andre pårørende, der står i samme situation. Der ligger altid en temaaften i foråret og en i efteråret. Kontakt os for information om næste pårørendeaften: hjernecenter@randers.dk eller pr tlf: 89 15 75 79
Vi afholder ligeledes fire pårørendeaftener om året, der særligt henvender sig til pårørende til borgere med sprog og tale vanskeligheder. På disse aftener vil der være et særligt fokus på hverdagssamtalerne.
Kontakt os for information om næste pårørendeaften med emnet sprog og tale vanskeligheder: hjernecenter@randers.dk eller pr tlf: 89 15 75 79
Pårørendenetværk
Vi samarbejder med Selvhjælp Randers med at starte netværksgrupper for pårørende til mennesker med erhvervet hjerneskade. Du vil blive præsenteret for muligheden for netværksgrupper ifm. ovenstående temaaftener eller kursus, ligesom vi henviser til, at du kan tage direkte kontakt til Selvhjælp Randers for mere information.