Om Hjernecenter Randers

Hjernecenter Randers er et kraftcenter for voksne med erhvervet hjerneskade. En erhvervet hjerneskade kan eksempelvist opstå som følge af en blodprop, hjerneblødning, traumer (faldulykker, trafikulykker, slag mod hovedet), iltmangel, hjernesygdom eller en hjerneoperation. Følgerne efter en hjerneskade kan være forskellige, og der kan være stor variation i, hvor meget hjerneskaden påvirker færdigheder og funktioner hos den enkelte.

Hjernecenter Randers rummer fremskudt rådgivning, neuroundervisning, sprog- og taleundervisning, mestringsvejledning, åbne tilbud og frivillige aktiviteter.

Hjernecenter Randers er beliggende i den vestlige del af byen og råder over en café, undervisningslokaler, træningsrum, gymnastiksal, træ- og metalværksted, billedkunstlokale, glasværksted, køkken og en sansehave.

Få hjælp til at finde vej til Hjernecenter Randers her.

Der findes opmærkede parkeringspladser udenfor Hjernecentret, samt på grusparkeringspladsen ved lyskrydset.

Af- og påsætning af gangbesværede borgere er tilladt i gården,ligesom borgere med invalideskilt i bilen har mulighed for at parkere ved Neurohusets hovedindgang.

Elevator til Neurohuset findes på midten af bygningen inde i gården. Elevator til kælderen i bygning B, findes inden for skydedøren til højre.

Har man brug for at lægge sin madpakke eller andet på køl, varme mad og lignende, må man frit benytte køleskab, mikroovn og ovn i køkkenet ved caféen.

Der er mulighed for at hvile i dejlige lænestole, både i bygning A og B, spørg personalt om hjælp til at finde stolene.